Balka – det var der, troldtøjet boede, sagde man
14. december 2016
MichaelBergLarsen (30 articles)
0 comments
Share

Balka – det var der, troldtøjet boede, sagde man

Det var dengang, at Balka var et næsten jomfrueligt nybyggerland. Ude af øje. Ude af sind. For sig selv. Nærmest alene. Det var der, troldtøjet boede, sagde man. Og nogle af dem, der var med dér i begyndelsen af 60’erne, finder nærmest uopfordret ord som sump, fattigrøve, rotter og klondyke frem af gemmerne, når talen falder på…dengang. Balke Udmark…

 

Balka Strand Vandværk  /  Tekst til jubilæumstidsskrift /
Grafisk design af 24 sider / November 2016  /  

 

Det var dengang, sundhedssæben Leciton var et hit – og tandpastaen hed Perletand. Det var dengang, der var noget der hed Bornholms Låne- og Diskontobank. Det var dengang, øen var velforsynet med biografer: Hasle Biograf, Kino Gudhjem, Bio Nexø, Nordbornholms Kino, Aakirkeby Kino, Rønne Bio, Rønne Film Forum og Rådhusteatret, der i øvrigt kunne kontaktes på telefon 25.

1966. Det var dengang, en billet til København i et 1. klasses enkeltkammer beløb sig til 37 kroner. Og billetten købte man naturligvis hos Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866. Det var dengang, der stadigvæk blev produceret øl, hvidtøl og sodavand i Nexø. Det var dengang…det var en anden tid. En tid med fremtidsdrømme og ny teknologi, der buldrede frem: Telefoner, fjernsyn og biler. Nogle steder…

1966. Balka nærmest glemt. Ihvertfald sjældent en del af dagsorden, når de rige bønder holdt møde i sognerådet. Grundene var billige – i omegnen af en krone pr. kvadratmeter.. Husene byggede man selv. Balka – længere ude end Bodilsker Sogns fattighus, som først blev nedlagt i 1970. Destruktionsanstalten eller Balka Sæbe var for længst holdt op med at producere Marseille sæbe nummer 1. Men det var cementstøberiet, der var arbejdspladsen.

Det var dengang, at Tidende kunne fortælle historien om, at en ung mand fra Pedersker blev dræbt, da han den 22. august ved 6.40-tiden på knallert blev påkørt af toget i baneoverskæringen ved Balka Trinbræt. Balka – længst ude i den yderste provins, selv om togturen til Nexø tog under 10 minutter. Og alligevel langt fra storbyens bekvemmeligheder. Organiseret vandforsyning var noget, man kunne kigge i vejviseren efter. Byggede man hus, så byggede man også en brønd.

Det var dengang, at to dumpe drøn en dag fik mågerne til at lette ude i bugten. Det var dengang, hvor dynamit var noget, man bare hentede. Og møbelpolstreren, der var i gang med at bygge hus, havde ingen erfaring med dynamit. Han havde ingen idé om, hvor meget dynamit, der skulle bruges. Det havde hans ven heller ikke. Man måtte prøve sig frem. Dobbelt ladning, altså. Yderligere to dumpe drøn, fik naboen op ad stolen: Nu måtte de ’fangema’ stoppe, inden de fik lagt hele byen ned. Men efter nogle timers hårdt arbejde med skovl og trillebør, så var der vand – en brønd. Just do it, som man siger.

 

I dag er Balka noget helt andet. Uden for sæsonen en fredelig landsby med 185 helårshuse, en børnehave – og et vandværk. Om sommeren: Masser af turister.  I dag er Balka in. Meget in. Så meget in, at der skal bødes tæt på 3 millioner kroner for et 82 kvadratmeter stort sommerhus.

 

Om sommeren: 225 fyldte sommerhuse. To temmelige store badehoteller. Turistbusser. Tennisbaner. Swimmingpools. Windsurfing. Havkajak. Kitesurfing. Helstegt pattegris i Weekendhytten: Det flade vand, nordeuropas fineste sand, bugtens smukke rum trækker både børnefamilier og medieopmærksomhed til fra hele verden. I dag er Balka in. Meget in. Men det er jo også her, solen står op på Bornholm.

Møbelpolstreren blev aldrig rigtig glad for sin brønd. De næste år måtte han flere gange høre på naboerne, der beklagede sig over, at han havde sænket vandstanden i deres brønde. Samtidig var vandet ikke af den bedste kvalitet. Hundsemyrevand kaldte man det med reference til mosen. Og om sommeren løb brønden tit tør.

Nogle år senere – den 3. december 1966 var møbelpolstrer Erik Andersen med til at stifte Balka Strand Vandværk. 34 stemmeberettigede var mødt på Pension Balka Strand. Og man havde travlt: Bodilsker Sogn havde nemlig besluttet, at nu skulle Balka kloakeres. Der skulle graves – og hvorfor så ikke lægge vandrør ned samtidig?

Allerede 16 dage senere var man klar til oprette konto hos Sparekassen, samt indkøbe et styks kassebog og et styks medlemsbog. I februar 1967 var man så langt, at Sparekassen for Nexø og Omegn bevilligede en kassekredit på 150.000 kroner. Andelshaverne skulle selv finansiere de resterende 80.000 kr. Balka var på vej til at få sit eget vandværk – som ét af de sidste steder på Bornholm.

Overalt hvor man satte gravemaskinerne i jorden væltede det op med store store sandsten. De blev blot væltet til siden – og i en lang periode lignede Balka et borgerkrigsramt område.

Foruden møbelpolstrer Erik Andersen bestod den første bestyrelse af formanden salgskonsulent P.G. Hansen, skibsinspektør K. Lundsgaard, B. Møller Pedersen og Carl Aage Gudbergsen.

 

I 2016 er der over 400 andelshavere i Balka Strand Vandværk. Hvert år leveres der 35.000 kubikmeter vand. De 185 helårshuse står for 55 procent af forbruget, sommerhusene for 25 og de to store badehoteller forbruger 20 procent af produktionen.

 

Hele ledningssystemet er nu kortlagt digitalt. På den måde minimeres risikoen for, at f.eks. entreprenører graver ledningerne over. I løbet af 2017 skiftes alle målere, så man blot skal køre forbi i en bil for at aflæse forbruget. Vandværket er 100 procent automatiseret. Oppumpning af råvand, iltning, filtrering og udpumpning til forbrugerne styres og overvåges af en computer. Produktion og forbrug kan følges minut for minut.

 

Det 1. hul

Blot fire måneder efter stiftelsen af Balka Strand Vandværk begyndte jagten på vand.

Den første marts 1967 – på en temmelig blæsende onsdag – satte boremester Holger Lind boret i jorden på Vestre Strandvej 8A. Balka. Den første boring. Det første hul. Var der vand i undergrunden, ville man bygge et pumpehus på grunden.

Den 4. marts klokken 17.00 var boret nået fire meter ned i den hårde, hvide klippe.  Den 13. marts: 19 meter. 20. marts: 28,5 meter og meget hård klippe. 7. april: 62 meter og atter hård sten.

Endelig den 8 april nåede maskinerne ned på 66 meter, vandet sprang og prøvepumpningen kunne begynde. 27. april kunne Bornholms Tidende fortælle, at der nu var boret ned til 82 meter, og at boringen kunne levere 15 kubikmeter om dagen. Der var vand nok. Sideløbende med Bodilsker Sogns kloakering af Balka, blev vandledningsnettet udrullet og allerede 1. januar 1968 nåede Balka Strand Vandværk op på 130 andelshavere.

Den årlige vandafgift udgjorde 325 kroner. Om året. Uanset hvor meget vand, man brugte. Det betød, at der i perioder var et enormt vandforbrug i Balka-området: Op mod 130.000 kubikmeter om året. Først da man i begyndelsen af 90’erne indførte vandmålere, kom der styr på forbruget.

Det 2. hul

Boringen på Vestre Strandvej blev for lille i begyndelsen af 70’erne. Forbruget steg. Turismen foldede sig ud. Flere sommerhuse. Badehotellerne voksede – og når de fyldte deres swimmingpools, så manglede der vand til Balka-boerne. Samtidig var der udfordringer med at slippe af med okker i vandet. I 1973 begyndte planlægningen af både en udvidelse af vandværket og en ny boring på Birkevej. Boringen var ingen stor succes. Og de næste fem-seks år sloges Balka Strand Vandværk både med okker og øgede pumpeudgifter, samt kuldioxid i vandet som angreb installationerne og måtte dæmpes med kemikalier. Situationen var uholdbar. En ny boring trængte sig på.

 

Det 3. hul. Boret ramte 42-43 meter, og vandet sprang så heftigt, at en entreprenør i al hast måtte for at grave en grøft og aflede vandet, inden det kom ud af kontrol. Selv uden pumper væltede der 18.000 liter op i timen. Det kunne have ødelagt hele høsten i det flade landskab.

 

Enhver vandværksmesters våde drøm er masser af vand i suveræn kvalitet med så meget tryk nedefra, at man ikke behøver at bruge strøm for at pumpe det videre.

Siden de første to boringer var man generelt blevet noget klogere på vandet, på geologien. Og geologernes oversigter viste, at langt, langt ude på marken vest for Stensebyvejen skulle der være vand. Meget vand. En fredag eftermiddag i begyndelsen af august 1980 – midt i høsten – leverede Bjarne Pihl fra Bornholms Brøndboring ’den våde drøm’. Boret ramte 42-43 meter, og vandet sprang så heftigt, at en entreprenør i al hast måtte tilkaldes for at aflede vandet, inden det kom under kontrol. Selv uden pumper væltede der 18.000 liter op i timen.

Prøvepumpninger viste senere, at der uden problemer kunne pumpes op mod 40.000 liter i timen. Altså mere end rigeligt til at dække behovet. Og de sidste 35-36 år har dette hul leveret vandet til hele Balka-området. Hver dag. Året rundt. Og der er stadigvæk så meget tryk på vandet, at pumperne ude ved boringen ikke har noget at lave, når turistsæsonen er slut – så løber vandet selv de 1,5 km ind til vandværket.

 

Et vandværk er simpelt Bor et hul i jorden. Træk nogle ledninger. Selv rensningen af vandet er simpel, hvis man har godt vand: Vandet skal bare sive ned gennem seks slags sten og  grus, inden det falder på plads i tanken i bunden af vandværket – klar til at blive pumpet ud.

 

Fra tid til anden skal man pumpe vandet modsat og rense det naturlige filter for okker. Fra tid til anden skal græsset slås. Computerne og pumperne klarer resten.

Virkeligheden er måske lidt mere nuanceret, men sådan rent skematisk, så er et vandværk en simpel og holdbar maskine, hvis man lige ser bort fra papirarbejdet.

Udfordringerne ligger et helt andet sted. Nemlig at holde styr på vandet, når det først har forladt vandværket. Nøgleordet er vandspild. Vand på afveje er noget skidt. Vand på afveje koster dyrt i afgifter. Og selv om Balka Strand Vandværk blot dækker et lille hjørne af Bornholm, så er der mange kilometre rør. Der er mange stophaner. Og når vandet først er kommet på afveje, så er det ikke altid sådan at finde igen. Særligt ikke, når sommerhusene står tomme. Og tager man på udflugt i Balka Strand Vandværks protokoller, så er der ikke tal på antallet af gange, hvor vandværkets bestyrelsesmedlemmer flere nætter i træk har måttet undvære nattesøvnen, iføre sig store trøjer, huer og lommelygter og begive sig ud i den mørke vinternat på jagt efter vildfarent vand.

Det er blevet lidt nemmere med årene. I de første mange år var alarmsystemet blot et roterende advarselslys på toppen af vandværksbygningen. Naboerne ville så typisk ringe til eller møde op hos formanden, der så måtte tage affære – uden at vide om, der skulle søges i syd, nord eller vest. I dag går alarmen direkte til en mobiltelefon – og man kan hurtigt lokalisere, om der skal søges i syd, nord eller vest. Men ellers er udfordringen den samme. Vandet, der er på afveje, skal findes. Visuelt.

 

50 år er gået. Og det er næsten svært ikke at spørge: Hvordan ser fremtiden ud? Hvordan ser fremtiden ud for Balka Strand Vandværk? Spørger man formanden Jens Haagensen, så er han ikke i tvivl:

 

Som det ser ud nu, så er fremtiden lys. En god boring. Et velvedligeholdt vandværk. Styr på vandledningerne. Ny og besparende teknologi på vej. Solid økonomi. Et konstruktivt forhold til teknikerne i Bornholms Regionskommune og et godt samarbejde med Bornholms Energi & Forsyning. Altså ingen skyer i horisonten.

50 år er gået. I 1966 gav Balka Strand Vandværk i allerhøjeste grad mening. Det er ikke godt vide, hvor mange år der var gået, før politikerne havde taget sig sammen til at sikre offentlig vandforsyning i og omkring Balka.

Men giver det mening i dag, vil den nysgerrige og udefrakommende skribent vide?

Hvilke fordele kan Balka Strand Vandværk tilbyde sine medlemmer, som ikke kan fås lige så godt eller billigt hos f.eks. Bornholms Energi & Forsyning?

Giver et lille andelsejet vandværk overhovedet mening i 2016, hvor effektivisering, benchmarking, konkurrenceudsættelse, markedskonsolidering og globalisering er både politikeres og journalisters foretrukne yndlingsord?

Senest har den siddende regering – med et multinationalt revisions- og rådgivningsselskabs hviskende i øret – vurderet, at der er milliarder af kroner at spare, hvis f.eks. både den offentlige og private del af den danske forsyningssektor blev solgt til højestbydende kapitalfond på samme måde som DONG.

Så hvad er meningen med Balka Strand Vandværk anno 2016?

Formanden og den nysgerrige journalist slår en knude på diskussionen: Spørgsmålet er 100 procent irrelevant, så længe den årlige generalforsamling igen og igen kan fylde mere end 50 stole. Og under alle omstændigheder, så er Balka Strand Vandværk en fantastisk historie,

MichaelBergLarsen

MichaelBergLarsen

Related articles

Sorry, no posts were found.

Comments

No Comments Yet! You can be first to comment this post!

Write comment

Warning: Illegal string offset 'rules' in /customers/7/c/1/bergsbureau.dk/httpd.www/wp-content/themes/solidus-theme/functions/filters.php on line 214 Warning: Illegal string offset 'rules' in /customers/7/c/1/bergsbureau.dk/httpd.www/wp-content/themes/solidus-theme/functions/filters.php on line 221