Hvad er en nyhed? To studerende stak næsen i trekanten
14. december 2016
MichaelBergLarsen (30 articles)
0 comments
Share

Hvad er en nyhed? To studerende stak næsen i trekanten

To journalist-elever stak næsen i 30 års avisstøv. De kiggede på nyheder fra en epoke, hvor verden blev fuldstændig forvandlet. De spurgte sig selv: Hvad med trekanten, den klassiske nyhedstrekant, selve journalistfagets rygrad? Er der ikke sket noget med den?

 


af MICHAEL BERG LARSEN & LARS KÆRGAARD (engang sidst i 1991)

 

»Den er ikke engang halvt så lang i dag,« sagde kommisen.

Han kiggede op. Smilede.

»Hvad for en?«

Cand.phil.’en sad og småsov trods larmen i skolens kantine.

»Hvad tro du? Længden selvfølgelig.«

»Og hvad så? Det er ikke længden, det kommer an på.«

I over to uger havde de begge haft næsen i trekanten. Den trekant, der bruges til at fortælle historier med. Men den har også selv en historie. Det var den, de ville fortælle.


Nyheden er halveret

Lidt senere sad cand.phil.’en på skolens bibliotek. Materialet lå spredt ud over bordet. 93 nyhedsartikler. Oktober måneds tophistorier fra Berlingske Tidende. 31 fra 1961, 31 fra 1976 og 31 fra 1991.

Imens lå kommisen og sov brandert ud. Egentlig var han kun kommet, fordi han havde alle papirerne. og det var lige inden, han gik omkuld, at han fyrede den af med længden.

»Det var satans. Kun halvt så lang,« tænkte cand.phil.’en.

Hans tyrkertro på, at fremskridt er fremskridt, og at nyheden anno i dag derfor måtte være klart bedre end for 30 år siden – den tyrkertro var rystet.

»Hvis nyheden er blevet så meget kortere, hvad er den så værd? Kan der overhovedet stå noget i den?«

De havde selvfølgelig læst alle artiklerne. I løbet af ugerne var 20 af dem blevet trukket i det hjemmestrikkede analyseværktøj. De lå klar på bordet. Der var tal og præcise begreber på alt.

Cand.phil.’en lagde sammen, dividerede og regnede gennemsnit. Sirligt som en revisor førte han tallene til protokols.

Tallene viste klart, at en forsidenyhed i 1991 kun var halvt så lang som i 1961. Men analysen gav også en forklaring.

Nyhederne i 1961 var spækket med detaljer. Mange af dem fuldstændig overflødige. Så selv om nyheden på 30 år var skåret ned til det halve, betød det ikke, at nyheden var blevet dårligere.

Konklusionen hjalp på cand.phil.’ens humør.


De gamle kunne fortælle

»Hvad så?« hviskede kommisen nogen tid senere.

Han havde så småt fået øjne og igen stablet en vag interesse for deres fælles projekt på benene.

»Får vi lavet noget?«

Cand.phil.’en svarede ikke. Han havde fået en idé. Han regnede tal sammen, fandt et helt rent stykke papir og skrev så:

Gennemsnit 1991: 9,9

»Hvad fanden er dét? spurgte kommisen.«

»Det er et simpelt udtryk for, hvor effektivt gennemsnitshistorien i 1991 blev fortalt,« sagde cand.philen.

Mere pædagogik tilføjede han:

»Du tager det antal ord, der skal læses for at forstå nyheden, og dividerer med antallet af besvarede hv-ord. Jeg har valgt at kalde det nyheds-koefficienten«.

Før den bagfulde kommis rigtig fattede, hvad det handlede om, spillede cand.phil.’en sin næste trumf:

»I 1976 var nyhedskoefficienten 16,5. I 1991 var den 9,9. Det betyder, at nyhederne er blevet bedre, mere effektive.

»Hvad med 1961?«

»Det har jeg ikke regnet ud endnu,« sagde cand.phil.’en.

»Men det kan jeg hurtigt gøre.«

Mens kommisen hentede sig en kop kaffe i kantinen, sled cand.phil.’en med regnemaskinen. Da kommisen kom tilbage viste displayet: 6,9.

Kommisen kunne ikke dy sig: »De gamle ku’ sgu fortælle en nyhed, hva?«

»Der må være en forklaring,« mumlede cand.phil.’en.


Nyheden vinkles skarpere

Han kunne ikke helt fatte, at nyheden alligevel skulle være blevet dårligere på de 30 år. Men faktisk viste tallene, at journalisterne i dag bruger flere ord på at fortælle, hvad historien egentlig drejer sig om, end de gjorde i 1961.

»Der måtte da være sket fremskridt,« tænkte cand.phil.’en, mens han rodede rundt i papirerne for Gud ved hvilken gang.

»Det er ikke svært at forstå,« sagde kommisen, der var træt af cand.phil.’ens rynkede pande.

»I 1961 var verden enkel, og derfor var nyheden simpel. Mere end tre fjerdedele af teksten er helliget selve nyheden. Kun 11 procent forklarede noget om baggrund og konsekvens. Siden er virkeligheden blevet mere kompliceret, og i 1976 brugte journalisterne næsten halvdelen af historien på at fortælle om baggrund og konsekvens. Derfor kommer nyhedskoefficienten helt op på 16,5 i 1976.«

»O.K., men havd så med 1991? Verden er da ikke blevet mindre kompliceret, og nyhederne i 1991 har en meget bedre nyhedskoefficient end i 1976?«

»Nej, verden er ikke blevet mindre kompliceret. Men det er nyheden. I dag vinkles historierne skarpere, nogle vil sige mere præcis.«

»Det kan vi jo finde ud af. Tallene ligger der jo, vi skal bare have regnet dem sammen.


Næse for nyheder

Resultatet viste sig hurtigt: Den klassiske nyhed er out. Nyhedsgenren er revolutioneret på 30 år.

Tallene viste, at 90’ernes nyhed er resultatet af journalistens eget initiativ, at nyheden hænges op på en person, og at den drejer sig om noget, som formentlig vil ske engang i fremtiden.

Sådan var det ikke i 1961: Den klassiske nyhed refererede en afsluttet sag, som skete i går.

»Der kan du bare se, det passer jo fint.«

Kommisen rejste sig fra stolen, slog ud med armene og hev nogle artikler frem af bunken.

»Åh nej,« tænkte cand.phil.’en. »Nu skal han til at holde foredrag.«

»I gamle dage var det sagen, man gik efter. Når Folketinget åbnede, så refererede man sgu statsministerens tale.«

Kommisen havde fundet en artikel frem fra 1961 om Folketingets åbning.

»Se, det vil jeg kalde en god gammeldags, redelig referat-journalistik, der giver læseren besked. Overskrift: Hvad vil regeringen i det nye folketingsår. Og så følger en opremsning af samtlige 22 punkter, som regeringen agter at gøre noget ved. Punkt for punkt.«

Kommisen rodede i bunken, indtil han fandt Berlingske Tidendes artikel fra åbningen i 1991.

Han læste højt: »S-aktion mod Ellemann. Socialdemokratiet overvejer dagsordenaktion ved åbningsdebatten i morgen. CD er parat til at stemme for dagsorden, der bakker op om statsministerens erklæring fra sidste uges strid med Uffe Ellemann-Jensen.«

»Ikke ét ord om, hvad regeringen vil i det nye folketingsår, men en masse formodninger om, hvad der vil ske ved åbningsdebatten to dage senere. Og går vi frem til åbningsdebatten i 1991, så står der ikke ét eneste ord om politik på forsiden af Berlingske Tidende den dag. Og artiklen er ikke bare vinklet på en person, men på en legemsdel.«

Hør bare: »Ellemann stemte for næse til sig selv. En næse fra eller til gør ikke noget, siger udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der stemte for dagsorden vendt mod ham selv.«

»Det er næsten næsten morsomt,« sagde kommisen.

»Du får det til at lyde som om nyhedsjournalistikken i dag ikke er andet end underholdning,« sukkede cand.phil.’en.


Hvis spåkuglen taler sandt

Han var enig med kommisen i, at der var sket en revolution.

»Men,« fortsatte han, »nyhedsjournalistikken er nødt til at forandre sig i talt med verden. På 30 år her aviserne oplevet en hårdere og hårdere konkurrence fra den elektroniske medier på nyhedssiden. Derfor satser aviserne hårdt på egne historier. Det kræver initiativ. Og da radio og tv kan fortælle nyhederne i det øjeblik, de sker, bliver aviserne nødt til at skabe nyhederne, før de sker.«

»Jamen, Ellemanns næse. Er det ikke for langt ude…?«

»Verden er blevet mere uoverskuelig. Samtidig viser alle læserundersøgelser, at folk ikke har ret meget tid til at læse aviser. Det er en udfordring, som journalistikken er nødt til at tage op. Og det gør den ved at skære skarpere og ved at vinkle på personer, som læserne kan identificere sig med.«

»Så nu handler politik altså om, hvad der måske engang – hvis spåkuglen taler sandt – vil ske med udenrigsministerens næse?«

 

PS.

Artiklen var en del af 7. semesters mediespeciale. Selve hovedrapporten blev solgt som undervisningsmateriale til 1. semester-eleverne.

MichaelBergLarsen

MichaelBergLarsen

Comments

No Comments Yet! You can be first to comment this post!

Write comment

Warning: Illegal string offset 'rules' in /customers/7/c/1/bergsbureau.dk/httpd.www/wp-content/themes/solidus-theme/functions/filters.php on line 214 Warning: Illegal string offset 'rules' in /customers/7/c/1/bergsbureau.dk/httpd.www/wp-content/themes/solidus-theme/functions/filters.php on line 221